Mercury lancerer næste generation af DTS (digital gear og gas)
Mercury Marine®, lancerer nu Next Gen DTS System den nyeste generation af deres DTS system (Digitalt gear og gas) baseret på ny intuitiv og intelligent teknologi, der forbedrer sejloplevelsen.
Den nye generation af DTS "Next Gen DTS System" leveres med alle de velkendte funktioner fra det nuværende succesrige DTS system, som blev lanceret i 2004. Herunder jævn og hurtigt reagerende gasrespons, som kan integreres med alle øvrige Mercury SmartCraft teknologier. Hele systemet er blevet opgraderet, og kombineret med forbedret ergonomisk design af selve betjeningshåndtaget (ERC = Electronic Remote Controls), får du nu endnu flere brugervenlige egenskaber. Den nye version af DTS er et stort skridt fremad.
"Next Gen DTS" erstatter det tidligere DTS system, som blev benyttet på alle Mercurys DTS-kompatible påhængs- og indenbordsmotorer. Fra foråret bliver hele sortimentet af Verado motorer, inkl. den netop lancerede V12 Verado 600 hk påhængsmotor, leveret med med den nye version af DTS.
Under udviklingen af Next Gen DTS systemet var det vores mål at forbedre sejloplevelsen med et intuitivt design og lettere adgang til de funktioner, som sejlerne oftest bruger,” siger Tyler Mehrl, Category Manager for Steering and Control hos Mercury.
På den nye generation af DTS er funktioner som Active Trim, med tilhørende betjenings knapper, indbygget i DTS-kontrollen. Derved er der ikke længere behov for montering af ekstra kontrolpanel på instrumentbordet. Active Trim justerer automatisk og løbende motorens trim på basis af ændringer i GPS-hastigheden. Derved forbedres motorydelsen, brændstoføkonomien og din komfort.
Next Gen DTS er et robust og pålideligt "fly by wire" system, der ikke bare understøtter basisfunktionerne, men ligeledes er blevet opgraderet, så det på en intelligent og automatisk måde kan integreres med andre SmartCraft enheder som f.eks. Joystick styring og Skyhook® , hvor det er muligt.